23948sdkhjf

Tivoli indgår strategisk krystal-partnerskab

Den globale krystal- og smykkeproducent Swarovski indgår partnerskab med Tivoli med pop up-butik og et juletræ til en million kroner.

Den globale krystal og smykkeproducent Swarovski indgår partnerskab med Tivoli i forbindelse med årets julesæson.

Tivoli bliver dermed Swarovskis største juleshowroom i Skandinavien indtil videre, og ud over etablering af en pop up-butik i den gamle have bliver der for første gang nogensinde i Danmark placeret et knap 10 meter højt juletræ iklædt Swarovski-krystaller til en værdi af en million kroner.

Det fortæller Tivoli i en pressemeddelelse. 

Swarovski blev grundlagt i 1895 i Østrig og er kendt for krystaller af høj kvalitet og produkter inden for smykker, brugskunst og belysning.

I dag er Swarovski en verdensomspændende designvirksomhed med omkring 3.000 forretninger fordelt i 170 lande og en årsomsætning på senest ca. 3,5 milliarder euro.

Foran Hotel Nimb placeres et juletræ, der pyntes med over 3.000 krystaller til en værdi af omkring en million kroner.

Det er første gang, at danskerne stifter bekendtskab med et af Swarovskis juletræer.

Siden 1991 har de funklende ikoniske juletræer blandt andet betaget publikum foran Rockefeller Center i New York, Hovedbanegården i Zurich, Paris og i Galleria Vittorio Emanuelle ll i Milano samt i en række andre storbyer.

- Samarbejdet med Swarovski falder godt i tråd med de kvalitetsoplevelser, som Tivoli gerne vil betage sine gæster med. For både Swarovski og Tivoli er der et stort potentiale i samarbejdet.Vi er overbeviste om, at rigtig mange af gæsterne til Jul i Tivoli får et foto af dem selv og juletræet med hjem på kamerarullen til deres julehilsen på Instagram, siger Tivolis direktør Lars Liebst. 

Swarovski bliver desuden medlem af Tivoli Erhvervsklub og etablerer en popup-shop foran Nimb, hvor havens gæster kan se et sortiment af virksomhedens funklende ornamenter og interiør.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136